Gjesteinnlegg: Aksjer versus crowdlending

Rasmus Firla-Holme blogger om privatøkonomi på pengepugeren.dk og administrerer Facebook-gruppen Crowdlending Danmark. Rasmus har også uttgitt den første danske boken om crowdlending hvor leseren får en grundig introduksjon til temaet. 

De senere år har interessen for crowdlending været i gevaldig vækst. Selvom lånemarkedet endnu er meget lille i forhold til aktiemarkedet, så er der i dag kun få investorer der ikke har hørt om konceptet.

Men er crowdlending bedre end aktier? Er det mere eller mindre sikkert? Og hvad med afkastet? En krone investeret i det ene, kan naturligvis ikke investeres i det andet. Og derfor er det vigtigt at have en fornemmelse af fordelene og ulemperne ved hver af disse aktivklasser, så vi kan træffe vores beslutninger på et oplyst grundlag.

Desværre er det svært at foretage en kvantitativ sammenligning fordi det er meget forskellige emner som afhænger af den enkeltes præferencer. I stedet vil jeg herunder med udgangspunkt i de kvalitative forskelle påpege nogle af de fordele og ulemper de to aktivklasser hver især repræsenterer i forhold til hinanden.

Kreditor eller medejer

Den primære forskel på de to investeringsformer er at crowdlending er pengeudlån, hvorimod aktieinvestering er medejerskab af et selskab. Det betyder, at aktionærens afkast i høj grad afhænger af hvordan firmaet klarer sig. Hvis der er overskud og vækst eller forventning om fremtidig vækst, er aktieafkastet som regel højt. Men hvis selskabet har faldende indtjening eller har for høje udgifter, så må man alt andet lige forvente et lavere afkast eller sågar tab.

Hvis man som investor udlåner penge til et selskab i stedet for at købe sig ind i det, betyder virksomhedens regnskaber og håb for fremtiden lagt mindre for afkastet. Som låntager har selskabet forpligtet sig til at betale de aftalte afdrag og renter uanset om omsætningen er faldende. For ikke at blive erklæret konkurs er de nødt til at opfylde deres gældsforpligtelser, også hvis der er lavvande i kassen. Det vil sige at aktionærerne kan være nødt til at acceptere et lavere udbytte for at kunne betale gælden.

Hvis virksomheden klarer sig så skidt at det går konkurs, og derfor ikke kan betale sin gæld, er kreditor fortsat bedre stillet. Selskabets ejere (aktionærerne) står allersidst i køen når konkursboet gøres op, og de må derfor forvente at miste hele eller størsteparten af deres investering. Långivere har derimod et krav der skal indfries. Hvor højt dette krav prioriteres i forhold til fx banklån, leverandører mv., afhænger af lånets betingelser, men de vil altid prioriteres over selskabets ejere når konkursboet gøres op.

Crowdlending giver også en mere stabil indtægt end aktier. Lån udstedt via crowdlending er som regel fastforrentet. Det vil sige at investor måned efter måned modtager den i låneaftalen fastsatte rente. For så vidt at låntagerne er i stand til at afdrage på gælden, vil kreditor således med ganske høj sikkerhed kunne forudsige sine fremtidige indtægter.

Kort- eller langsigtet investering

Det frarådes som regel at investere kortsigtet i aktier. En aktieportefølje bør have et tidsperspektiv på mindst 3 år og helst meget længere da selv en portefølje bestående af store, solide selskaber har en ganske betydelig risiko for kortsigtet kurstab. Det kan bl.a. forsages af den makroøkonomiske udvikling, en korrektion efter høje kursstigninger eller markedets reaktion på de politiske vinde. Og når markedet som helhed er nedadgående, er de solide selskaber det typisk også. Historisk set stiger markedet normalt igen, men det kan tage flere år at indhente det tabte, og derfor skal man være villig til at væbne sig med tålmodighed.

I crowdlending er renten som nævnt fast, og låntager er forpligtet til at overholde låneaftalen. Derfor påvirkes afkastet som udgangspunkt ikke af udsving i investorernes tiltro til markedet, mindre konjunkturudsving, handelskrige osv. Det vil sige, at kortsigtede investeringer i crowdlending er lige så meningsfulde som de langsigtede. Man bør naturligvis tage højde for lånenes løbetid og/eller muligheden for at videresælge sine låneandele, men risikoen for tab er som udgangspunkt den samme uanset om tidsperspektivet er 12 måneder eller 12 år.

Dermed ikke sagt, at crowdlending er immun overfor de aspekter som påvirker aktiemarkedet. Fx kan en recession øge risikoen for at flere låntagere går konkurs. Denne risiko bliver dog typisk ikke påvirket af om man investerer kort- eller langsigtet.

Crowdlending er for mindre selskaber

En ulempe ved crowdlending er at lånene (med ganske få undtagelser) udstedes til små og mellemstore virksomheder. De meget store selskaber har lettere ved at skaffe billig kapital fra bankerne og institutionelle investorer. De har også oftere de nødvendige ressourcer til at udstede lavtforrentede virksomhedsobligationer, og så søger de typisk langt større beløb end der (endnu) må forventes at kunne skaffes fra private investorer via crowdlending. Fx vil det ikke give mening for Coca-Cola Company at betale ≈ 6% i rente plus stiftelsesomkostninger for at låne 100 millioner amerikanske dollars via crowdlending når de selv kan udstede obligationer til en rente på 2%.

Det betyder også at selvom udlån alt andet lige er mindre risikabelt end aktier, så giver aktiemarkedet adgang til meget store og meget solide selskaber der generelt er mere stabile og med begrænset risiko for konkurs. Hvis man ønsker at investere i udlån til store selskaber, er der dog gode muligheder for at købe (lavtforrentede) selskabsobligationer.

Prisen for en stabil indtægt

En ulempe ved crowdlending og udlån generelt er den øvre grænse for afkast. Prisen for en stabil renteindtægt er at et lille vækstselskab kan ryge til tops på rekordtid og mangedoble aktionærernes afkast uden at långiver tjener en øre mere. Ville du fx helt helst have købt aktier i Amazon da det var en mellemstor virksomhed, eller lånt Jeff Bezos pengene til at komme i gang?

Også store, veletablerede selskaber kan give meget højere afkast end crowdlending. Fx er Microsoft-aktien gennemsnitligt steget 19% om året over de seneste 10 år – betydeligt højere end man med rimelighed kan forvente i renteindtægt fra crowdlending uden samtidig at løbe en langt større risiko.

Gennemsnitlige afkast

Ét er dog enkeltaktier hvor potentialet for store gevinster går hånd i hånd med risikoen for betydelige tab. Kigger vi på aktiemarkedet som helhed, har vi i Vesten haft et gennemsnitligt årligt afkast på ca. 7-10 % over de seneste ca. 100 år – afhængig af hvilket indeks vi måler. Det svarer omtrent til en relativt konservativ og veldiversificeret portefølje i crowdlending hvor afkast på 6 til 10 % er et realistisk mål. Crowdlending tilbyder således nogenlunde samme afkastniveau men med lavere volatilitet.

Det historiske perspektiv

En anden forskel mellem aktieinvestering og crowdlending er historikken. Aktiemarkedet har i sin (mere eller mindre) nuværende form eksisteret siden starten af 1600-tallet. Der har være op- og nedture, bristede bobler og enorme tab, men generelt har aktieinvestering vist sig at være et effektivt værktøj til at øge formuen.

Crowdlending har blot 15 år på bagen. Historikken er derfor betydeligt mere begrænset. Men ser vi på pengeudlån generelt, er dette muligvis historiens ældste investeringsform. Selv i fortidens naturalieøkonomier var der ”investorer” som udlånte fødevarer, og som blev kompenseret i form af renter. Crowdlending er blot en digitaliseret udgave af denne mindst 7.000 år gamle investeringsform. Hvad denne digitalisering betyder for risikoen, er endnu svært at sige.

Aktier eller crowdlending?

Begge aktivklasser har hver deres fordele og ulemper som afhænger af den enkeltes strategi og præferencer.

Crowdlending er især interessant for investorer der søger en fast, passiv indkomst. Endvidere er crowdlending også et bedre bud end aktier hvis man ønsker at investere et beløb over en relativt kort periode.

Aktier er især interessante for to investortyper: Aktive ’traders’ som går op i at udvælge de bedste muligheder for et afkast uden loft. Og investorer der ønsker at benytte aktiemarkedets ’tried and true’ strategi til langsigtet formueforøgelse.

For mange af os er det dog ikke et spørgsmål om enten/eller da en veldiversificeret investeringsportefølje består af flere aktivklasser – herunder obligationer, aktier og crowdlending. Hvor meget de hver især skal fylde i porteføljen, er dog en individuel vurdering.

Merk: Dette er et gjesteinnlegg, og dermed et uttrykk for skribentens personlige holdninger og anbefalinger

Flere nyheter og innlegg om crowdlending